Der var ikke noget mølleværk, men Schiøtt købte resolut fajancemassen færdigblandet og fik ingredienserne til glasur formalet inde i byen.

Efter knapt et år, var han allerede begyndt at reklamere med Fajancefabrikken Aluminia´s spisestel, brogede og forgyldte kaffestel og blomstrede servantesæt.

I vinteren 1862/63 havde det i nogle dage sneet og stormet kraftigt. Arbejderne havde træsko på de bare ben, tynde bluser og lærredsbukser, men fik varmen ved arbejde ­ Schiøtt havde ganske vist pelsfoer i frakken, men hans skindstøvler og store velplejede skæg drev af vand, når han stod ved ovnen for at fø1ge brændingen.

I flere døgn havde han næsten konstant stået ved den og set arbejderne trække prøver ud, varm foran af ovnens gloende hede og kold pa ryggen. Da ovnen var brændt ud, kravlede han værkende i alle led og med ondt i hjertet ind i sin vogn og blev kørt hjem. I de tre døgn, der gik før ovnen var så kold, at den kunne tømmes, lå Schiøtt med gigtfeber og gled ud og ind af bevidsthed. Stadens bedste læger stod hjælpe1øse ved sengen. Den 20. december 1863 døde August Schiøtt, 29 ar gammel.

Schiøtt´s far Justitsråd Schiøtt overtog som arving sønnens virksomhed og gik straks igang med forbedringer: langs Bådsmandsstræde opførtes en toetagers fløj, der med ni fag strakte sig til hjørnet af Princessegade; her opførtes en ny og større glatovn tilligemed det hårdt tiltrængte mølleværk, der blev drevet af en gammel dampmaskine på fire hesteskraft.

Der blev indrettet en trykkerstue, malerstuer samt atelier´er for modellørerne.

Priskuranten fra 1866 bød på flere nyheder og vidner om de forbedrede forhold og nye tekniske metoder. Foruden blåmaleri i det københavnske mønster(muselmaleri) nævnes spisestel med det kendte Willow-mønster i blåt tryk, thekopper med danske herregårde i brunt tryk og med Alexandra-mønster i lilla tryk. Såvel Alexandra som Willow er engelsk inspireret mønstre, det sidstnævnte der i England er blevet benyttet siden 1780 i en række fabrikker (Coalport, Spode, mfl.) og i Sverige på Rørstrand (fra 1826) og Gustavsberg (fra 1862), kendes fra Longfellow´s digte:

The Willow pattern that we knew In childhood, with its bridge of blue Leading to unknown thoroughfares.

Moderen døde i 1867, hvorefter svogeren, major C.E.Beck, måtte overtage fabrikken, men som manglede den fornødne indsigt så det blev William Edwards og en premierløjtnant ved navn Arendrup som faderen havde ansat som bogholder som kom til at trække læsset.

De åbnede en forretning på Højbro Plads 13 og det lykkedes faktisk for dem, at få Aluminia til, at give overskud for første gang i 1867

Tilstandene på fabrikken var imidlertid alt andet end opmuntrende og utvivlsomt havde den nye fajanceindustri næppe kunne holdes i live hvis ikke den unge Ingeniør Philip Schou i 1868 var indtrådt som medinteressent og medejer af fajancefabrikken.