Et sandt overflødighedshorn af viden om Aluminia Fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance gennem mere end 100 år.

Den perfekte gave til dig selv og til alle de der holder af de pragtfulde stel og figurer.

Erhard W. Flensborg: ALUMINIA fortæller om fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969

Bind I og IIIndbundet, stort format, mere end 1600 illustrationer, 736 sider - Pris: 700 kr. -

Dr. med. Erhard Winge Flensborg har gennem årtier været en passioneret samler og kender når det gjaldt fabrikken Aluminias righoldige produktion og historie. Hans omhyggelige arbejde med fabrikkens arkivalier og registrering af genstandene er nu takket være fondsstøtte blevet gjort tilgængeligt i dette store tobindsværk.

Bind I fortæller fabrikkens historie fra starten på Christianshavn i 1863, købet af Den kgl. Porcelæns-fabrik og flytningen til Frederiksberg, glans-perioden med det brogede kunststengods, og de mange populære brugsstel og kunststengods-serier frem til 1969 – med fotografier af mere end 2500 genstande fra Aluminias fantastiske produktion 1863-1969.

Bind II indeholder ud over mærker, kunstnersignaturer og tabeller en – af forfatteren kommenteret – komplet gengivelse af Aluminias dekorations- og formnummerprotokol.

Bogværket er udkommet i begrænset oplag - så skynd dig - Aluminia bøgerne kan købes her - forbehold for, at den hurtig bliver udsolgt....

Fajancefabrikken Aluminia så dagens lys i 1863 da den unge jyske godsejersøn, cand. polyt. August Schiøtt turde tage konkurrencen op og gå igang med et sådant projekt hvilket skete i den prægtige fløj af Søkvæsthuset, som i dag rummer Orlogsmuseet og som på det tidspunkt var kvindeanneks for Tugt-,Rasp og forbedrings-huset der lå på Christianshavns torv, Bådsmandstræde og langs med kanalen - en af de største og mest dystre bygninger som nogensinde har ligget i København. I 1965 stod et nyt, mægtigt kvindefængsel færdig overfor Aluminia i Princessegade.

At han havde fået ideen til, at gå i gang med projektet her, skyldtes både bydelens mange børn og at han kunne leje billig mandlige og kvindelige fanger som arbejdskraft, og det var kvinderne der skønt sjuskede og obsternasige lagde grunden til Aluminia´s formue og gjorde det muligt for fabrikken at flytte til Frederiksberg i 1868 og senere købe Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Selvfølgelig var der tale om helt ufaglærte arbejdere, blev den svenske opdrejer, Johan Norell fra Gustavsberg hentet hertil og lærte fangerne op i at dreje fajancen af, så en produktion kunne påbegyndes og i september 1863 var fajancefabrikken i fuld gang efter de første begyndelsesvanskeligheder.

Desværre viste det sig, at de kvindelige fanger (som var billigst) tog lidt for let på opgaven, så man måtte gå over til udelukkende at anvende mandlige fanger.

Schiøtt var under et ophold i England faldet for den klassiske flødefarvede fajance, der ikke var fremstillet herhjemme siden Statsbankerotten i 1813, men blev importeret. Schiøtts godsejerfader havde penge og sønnen, der havde læst til ingeniør, fik midler til at følge sin ide´ med stor initiativ og energi: Schiøtt havde købt en parcel af Den kongelige Porcelænsfabriks grund og bygget to nye ovne, fået arbejdslokaler i fængslet og engageret en engelsk fabriksmester ved navn William Edwards. William Edwards var oplært hos Gustavsberg i Sverige, hvor hans far var værksmester. Det var ikke mindst William Edwards fortjeneste, at fabrikken pga. hans viden, erfaring og ihærdighed, kom gennem de kommende trængselsperioder.